Om Global

For pressemeddelse og Q&A omkring den eventuelle sammenlægning af Global og Jazzhouse tryk her.

Global Copenhagen er Danmarks regionale spillested dedikeret til verdensmusikkens mange genrer. Her kan man opleve latinamerikansk cumbia, nigeriansk afrobeat, bryllupsmusik fra Balkan og et bredt udvalg af andre internationale stilarter – fra akustisk folk til elektroniske fusioner.

På Global præsenterer vi et bredt udvalg af de bedste internationale og nationale bands samt nogle af verdens mest progressive DJs – altid i højeste kvalitet. Dette sikres gennem mange års erfaring på livemusikscenen, professionel koncertproduktion og en af de mest anerkendte bookere på området, der også booker verdensmusik for Roskilde Festival.

Vi har samtidig som målsætning at udbrede kendskabet til den globale musik i det danske musikliv generelt og bidrage til udviklingen af nye spændende genreblandinger på den hjemlige scene. Blandt vores samarbejdspartnere kan nævnes Jazzhouse, Roskilde Festival, Copenhagen Jazz Festival, CPH:DOX, Distortion Festival, Atlas i Aarhus, Klaverfabrikken i Hillerød, Huset i Esbjerg, Mix Musik i Malmö, Kulturhus Gimle i Føllenslev og Hagges i Tønder.

Sidst men ikke mindst er Global Copenhagen en non-profit organisation og hjerteblod for en masse frivillige, der arbejder for at give dig en unik oplevelse og en fest af en anden verden.

Global har præsenteret koncerter med internationale stjernenavne som Seun Kuti & Egypt 80, Boban i Marko Markovic Orkestar, Danyèl Waro, Bomba Estéreo, Bassekou Kouyaté & Ngoni Ba, The Master Musicians of Jajouka, Celso Piña, Meher & Sher Ali og Hugh Masekela. Besøg vores plakatarkiv for at se de hundredevis af artister, der gennem årene har optrådt på Global.

Sponsorer:

global_copenhagen_sponsors-statens_kunstfond
global_copenhagen_sponsors-koebenhavns_kommune
global_copenhagen_sponsors-tuborg
global_copenhagen_sponsors-ibsens

Medlem

Som medlem af foreningen Global Copenhagen får du direkte indflydelse på Globals udvikling. Du har stemmeret til den årlige generalforsamling, kan stille op til bestyrelsen, og får ikke mindst 20 kr. rabat på alle vores koncerter.

Det koster 100 kr. at blive medlem af Global Copenhagen, og der bliver opkrævet kontingent en gang om året. Hvis du ønsker at blive medlem af Global Copenhagen, udfyld tilmeldingsblanketten. For at din tilmelding bliver gældende skal du indbetale kontingentet på følgende konto: Reg Nr. 4280 Konto Nr. 4280355968 (husk at angive dit navn, når du indbetaler).

Globals bestyrelse

Rikke Frisk, partner Indgreb
Rikke Øxner, direktør Aarhus Festuge
Cæcilie Keller, studerende
Emil De Waal, musiker
Hans Christian Smed, kommerciel chef Roskilde Festival
Alexander Nitze, studerende

Downloads

Tekniske specifikationer / Technical Specifications
Global logo
Rammeaftale 2017-2020
Vedtægter
Årsrapporter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

LUK