Choc Quib Town (COL) & DJ Dolores (BRA)

Colombian Beats / Brazil Electronica
Fredag den 28. maj, kl. 21.00 – 04.00


Det bliver ikke en helt almindelig aften på Global den 29. maj. Der kan man nemlig glæde sig til at opleve to af Sydamerikas hotteste world navne lige nu på samme scene!
Choc Quib Town står for en koncert fyldt med forfriskende Afro-Colombiansk hiphop-funk, mens Brasiliens fedeste pladevender DJ Dolores vil holde dansegulvet lige ved kogepunktet hele natten!!


Choc Quib Town (COL)

Glæd jer til dette ultralækre band, der netop nu har startet et brag af en tour med deres seneste udgivelse ”Oro”. Svedig hiphop med elektroniske træk blander sig i et velsmurt og funky mix med de lokale latinamerikanske og caribiske rytmer..

MC Tostao, MC Goyo og MC Slow er frontfigurer og mikrofonholdere i projektet, der blev dannet i Chocò, en provins ved det nordvestlige Colombias stillehavskyst. 80 % af denne regions befolkning har afrikansk oprindelse, en omstændighed der, sammen med den isolerede beliggenhed, afspejler sig tydeligt i kulturen og især musikken.

De ”afrikanske” minoritetsbefolkninger i de tidligere slavekolonier har i århundreder været undertrykt og har siden haft en, udadtil set, anonym kulturel stemme. Denne skævhed er der nu voksende kræfter der er ved at lave om på, og mange steder spirer der musikalske projekter med store ambitioner og vigtige historier på hjertet.

Choc Quib Town er allerede kæmpestore i hjemlandet, og har med de sidste års turneer været vidt omkring i bl.a. USA, Europa og Indien. De tre frontvokalsmede, der med stort overskud og publikumstække rapper, synger og toaster sig igennem deres både spanske og engelske lyrik, har slået sig sammen med et forrygende live-orkester bestående af: Andrés Zea (trommer), Alex Sánchez (bas), Juan González (guitar) og Larry Viveros (percussion).

Musikken er en forrygende vellykket fusion af hiphop, funk, jamaicansk ragga, salsa og ikke mindst en lækker vifte af traditionelle NV-colombianske rytmer som bunde, currulao, gambazù og agaubajo.


DJ Dolores (BRA)

Helder Aragão, også kendt som DJ Dolores, er dags dato en af de kendteste DJs i Brasilien og hans navn er gået verden rundt sammen med hans musik. Oprindeligt fra den nordøstlige del af Brasilien, besluttede DJ Dolores sig i en alder af 40 at han var født til at skabe musik – og det er da ikke gået helt galt siden.

DJ Dolores er fast indslag i de mest prestigefyldte musikfestivaler i Europa og har delt scene med kendte kunstnere som Björk, Moby, Chemical Brothers og Elvis Costello.

Som ung mand blev DJ Dolores stærkt inspireret af punkkulturen, og bands som The Clash og Sex Pistols kan stadig tydeligt i hans musik, som tager et helt nyt indgangs vinkel til Brasiliens ellers så karakteristiske rytmer!




Det hele løber som vanligt af stablen på dit favoritspillested Global. Vi ses på dansegulvet…



Hør Choc Quib Town på:
www.myspace.com/chocquibtown

Hør DJ Dolores på:
www.myspace.com/dj.dolores

Entré: 100 DKK (80 DKK for studerende)
Billetter kan købes via www.billetnet.dk
Entré efter kl. 24.00: 40 DKK

Dør: kl. 21.00 (Show kl. 22.00)
 

GLOBAL - NØRRE ALLE 7
DK 2200 KØBENHAVN N.
WEB: GLOBALCPH.DK
E-MAIL: INFO@GLOBALCPH.DK