Che Sudaka (ESP)

South American Reggae Punk
Lørdag den 13. Februar, kl. 21.00


Positiv, energifyldt, velspillet og punket! Barcelonas good-bad-boys er tilbage i højeste gear!

Så er de her igen - en flok vaskeægte musikalske perler - sagde jeg perler? - kommer nu for tredje gang på besøg hos Global, efter sidste års brag af en koncert, med nyt materiale og en lang række koncerter i bagagen.

Che Sudaka - direkte oversat ‘Din Perker’ - opstod i Barcelonas gamle kvarter omkring pladsen Plaza del Trippi i 2002, hvor gruppens argentinske og colombianske medlemmer mødte hinanden og begyndte at spille på gader, stræder, undergrundsbanen og barerne og hittede inden længe med Sin Papeles (Uden Opholdstilladelse), hvilket argentinerne heller ikke havde, da de første gang kom til Spanien.

Bandet har turneret Spanien og resten af Europa tyndt, hvilket tydeligt mærkes i deres live-acts medrivende og til tider rivende gale energi. Stilen er en blanding af ska, reggae, punk og mestizaje, og udtrykker en international gademusik-stil, som navnlig Manu Chao har gjort kendt. Che Sudaka og Manu Chao har spillet sammen flere gange.

Den politiske venstredrejning deler de to bands da også. Tekst-universet kredser om betændte emner som immigration og social ulighed i en verden, der bliver stadigt mere racistisk og hvor adgangen til samfundets goder bliver stadigt mere ulige.

Med fire albums og adskillelige optrædende på kompilationer - blandt andet med danske Patchanka, som i øvrigt spiller på Global i marts - er det et sammenspillet, integreret band, som denne aften vil lade de rød-sorte faner blafre i bassens og harmonikaens gadevarme blæsen. Che Sudaka seneste album Tudo É Possible er blandt de 15 mest populære i European WorldMusicCharts og står i øvrigt til gratis afhentning på gruppens MySpace, så der er god mulighed for at lære alle de nye numre udenad!



Hør Che Sudaka:
www.myspace.com/chesudakastyle

Entré: 120 DKK (100 DKK for studerende)
Køb og bestilling af billetter

Dør: kl. 21.00 (Show kl. 22.00)

Tilbage til kalenderen

 

GLOBAL - NØRRE ALLE 7
DK 2200 KØBENHAVN N.
WEB: GLOBALCPH.DK
E-MAIL: INFO@GLOBALCPH.DK