|
Bongo Flava (DK)
Støttefest i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke Lørdag den 27. Februar, kl. 21.00 – 04.00
Shake What Your Mama Gave Ya! .. og gør det i en god sags tjeneste til dette brag af en afrikafest med DJ Kimani!
Musikgenren bongo flava er Østafrikas svar på Vestens hiphop- og rapkultur. Bongo flava er en fusion af hiphop, calypso, bongotrommer med reggae vibes og arabiske melodier. Musikken sikrer en altid festlig stemning og sving i hofterne!
Når du ryster "what your mama gave ya" til Bongo Flava festen er du med til at støtte en kenyansk organisation, der hedder Youth Agenda. Youth Agenda arbejder for at bekæmpe korruption i slumområderne i storbyerne. Unge kenyanerne der lever i disse områder kan via internet eller mobiltelefon rapportere om tilfælde af korruption. Youth Agenda arbejder på et græsrodsniveau med at gøre unge opmærksomme på korruptionens skyggesider. Du kan få del i de forskellige beretninger ved at gå ind på Youth Agendas hjemmeside: www.youthagenda.org/
Festen er et frivilligt initiativ startet af en gruppe unge tilknyttet Mellemfolkeligt Samvirke.
Grib chancen og mød op til tropiske afrobeats på Global. Al overskud går til Youth Agenda Kenya!
Spred rygtet før din nabo gør det!
Entré: 50 DKK
Show: kl. 21.00 – 04.00
|